Semla – Hvad er det?
Restauranterne holder lukket! Vi bruger tiden til at evaluere og videreudvikle. Der kommer nye tiltag i 2021, både for private gæster og virksomheder. Vi er i kontakt med musiker for kommende temaer og kokken Peter Almén er i gang med at skabe nye lækre menuer. Vi vender tilbage så snart vi kan og må! Imens så får I lidt sjov viden:
Semla – Hvad er det?
Jo, det er en svensk fastelavnsbolle! Lige præcis i år har mange danskere sat sine tænder i en Semla. Det glæder mig som svensk-dansker på Perssons Mat & Musik. Semla kaldes også fastlagsbulle og fettisdagsbulle og kan groft beskrives som en klassisk fødselsdagsbolle med kardemomme, marcipanfyld og flødeskum, drysset med flormelis.
I sin artikel på DR.dk fra 10. februar dykker Laura Bøge Mortensen ned i alt omkring dette svenske bagværk. Hun har interviewet to svensker, der tog sin store kærlighed til Semlor med til Danmark.
Juno the Bakery åbnede i København i 2018 og begyndte samme år, som et af de første bagerier i Danmark, at sælge Semlor. ”Vi har helt sikkert kunnet mærke en stigende interesse år for år, men i år er den for alvor blevet en ting, som kunderne efterspørger, så det er lidt sjovt, synes jeg”, siger Emil Glaser, bageriets svenske ejer til DR.dk.
Fra 2011 til 2019 publicerede Linn Grubbström blogindlæg om mad og flere nye Semla-opskrifter på FrokenKraesen.com. Nu er hun madskribent på magasinet ‘Spis Bedre’. Tendensen med Semlor glæder også Linn, som tilføjer: ”Jeg tænker bare: Endelig! Nu er de med på den! Nu har de fanget den! ” Artiklen på DR.dk afsluttes selvfølgelig med en lækker opskrift.
Semla – Hvor kommer den fra?
Ordet Semla kommer fra det tyske “semel” og det latinske “simila”, som betyder fint hvedemel. Hvidt mel og sukker var sjældent i bondesamfundet. Derfor blev den moderne Semla kun spist lejlighedsvis.
Semlan har en lang historie. I løbet af 1500-tallet begyndte man at lave hul i Semlan, grave fyldet ud, blande det med fløde eller koge det med fløde og smør. Semlan blev derefter fyldt med blandingen. Der var faktisk specielle “simlebagere” i 1500-tallets København.
Da mandler kom til Sverige i 1700-tallet, begyndte man at blande fyld, fløde og knuste mandler. Et navn på Semlan fra denne tid er Hetvägg, som sandsynligvis kommer fra det nedertyske Hetweck og tyske Heisse Wecken. Det betyder “varme kiler”, som henviser både til formen, og at den blev spist i en skål varm mælk. Kileformen er i dag flyttet til Semlans låg, som ofte har form som en kile.
Fra midten af 1800-tallet begyndte man bruge mandelmasse i Semlan. Fyldet var ofte krydret med spidskommen og pomerans. Den kaldes nu fettisdagsbulle eller fastlagsbulle. Semlan, som vi kender den i dag, blev først almindelig i begyndelsen af 1900-tallet, og flødeskummet blev tilføjet i 1930’erne.
Semla – Hvad er fet-tisdag?
Fettisdagen er den tredje og sidste dag i fastelavn i henhold til kristen tradition. Dagen falder mellem 3. februar og 9. marts, 46 dage før påskedag og er altså direkte forbundet med påsken.
Fastelavn begynder med fastelavnssøndag, også kaldet flæskesøndag, fordi man spiste flæsk og kød denne dag, efterfulgt af blå mandag, hvor man i den katolske kirkes praksis lagde et blåt klæde på alteret for at markere starten på noget nyt. Fettisdagen var den sidste dag, hvor man fejrede og spiste, før de fyrre dage med faste begyndte.
Navnet fettisdag er dannet af “fed” og “tirsdag”, hvor fed refererer til al den gode mad, man plejede at spise. Fra begyndelsen spiste man ”Hetvägg” med varm mælk denne dag, men efter reformationen blev Semlor introduceret.
Dagen blev også kaldt hvid tirsdag, der henviser til det hvide mel. Sandsynligvis et mere moderne navn, da hvidt mel var meget sjældent i bondesamfundet.
Fettisdagsbulle og fastslagsbulle er andre navne på Semla med en direkte forbindelse til fettisdagen. Indtil midten af 1900-tallet var det tradition at årets første Semla blev spist på fettisdagen og derefter kun på tirsdage i fasten.
Kilder: www.nordiskamuseet.se www.danskan.se www.kultursmakarna.se
